-
1 sträcka sig
verbumG. H's svenske litteraturhistorie strækker sig over flere hundrede år (G.H., forf., litteraturvidenskabsmand, kritiker)
Række efter noget, forsøge at nå noget med hånden
-
2 sträcka sig
verbumG. H's svenske litteraturhistorie strækker sig over flere hundrede år (G.H., forf., litteraturvidenskabsmand, kritiker)Særlige udtryk:Række efter noget, forsøge at nå noget med hånden -
3 kunna
uregelmæssigt verbum1. kunne, beherske nogetVad du kan!
Sikke du ka'!, Hvor er du dygtig!
Förr kunde jag tala lite grekiska, men nu har jag glömt allt
Før kunne jeg tale lidt græsk, men nu har jeg glemt alt
Sonen kan mycket om fildelning, fråga honom!
Sønnen ved meget om fildeling, spørg ham!
Kan du ge mig ett handtag?
Ku' du lige gi' mig en hånd?
4. må, få tilladelse til nogetKan jag (få) låna telefonen?
Må jeg (ha' lov til at) låne telefonen?
5. sige at nogen/noget er på en særlig mådeHon kan vara sjuk!
Hun kan være syg, hun er måske syg!
-
4 kunna
uregelmæssigt verbum1. kunne, beherske nogetVad du kan!
Sikke du ka´!, Hvor er du dygtig!Förr kunde jag tala lite grekiska, men nu har jag glömt allt
Før kunne jeg tale lidt græsk, men nu har jeg glemt altSonen kan mycket om fildelning, fråga honom!
Sønnen ved meget om fildeling, spørg ham!Kan du ge mig ett handtag?
Ku´ du lige gi´ mig en hånd?4. må, få tilladelse til nogetKan jag (få) låna telefonen?
Må jeg (ha´ lov til at) låne telefonen?5. sige at nogen/noget er på en særlig mådeHon kan vara sjuk!
Hun kan være syg, hun er måske syg!Særlige udtryk:Nu kan vi det här!
Nu har vi fået nok af det her!, Nu gider vi ikke det her mere! -
5 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland
3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeKomma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...
Det, der vil ske
Det var lige det, jeg ville sige (snakke om)
Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?
Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!
När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...
Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an!
-
6 komma
I substantiv1. komma(tegn)II uregelmæssigt verbum1. kommeMamman kommer från Slovakien, pappan från Grekland
Moren kommer fra Slovakiet, faren fra Grækenland3. vil, skal + infinitiv (om noget fremtidigt)4. få til at5. komme/havne (om placering)6. komme, få orgasmeSærlige udtryk:Komma sig av något: Det kommer sig av att...
Bero på noget: Det beror på at...Det, der vil skeDet var lige det, jeg ville sige (snakke om)Hur kommer det sig att...?
Hvordan kan det være, hvad beror det på?Kom inte och säg att...!
Kom ikke her og sig at...!När allt kommer omkring...
Når man nu tænker sig om...Kom an! Sätt igång och slåss!
Kom an! -
7 förmå
verbum1. formå, magte, kunneByde på hvad huset formår, det bedste man har
-
8 skärpa
I substantiv1. skarphed, noget som skærer godt (kniv, saks)Saksen skærer ikke godt, er sløv
3. tydelighed, alvorII verbum1. skærpe2. stramme, gøre strengereDet er nødvendigt at stramme loven vedr. støj
3. hvæsse, gøre skarpere (om værktøj) -
9 förmå
verbum1. formå, magte, kunneSærlige udtryk:Byde på hvad huset formår, det bedste man har -
10 skärpa
I substantiv1. skarphed, noget som skærer godt (kniv, saks)Saksen skærer ikke godt, er sløvUklare fotos uden skarphed, uskarpe fotos3. tydelighed, alvorII verbum1. skærpe sanserne m.m.Skärpa blicken, skärpa sina sinnen, skärpa uppmärksamheten
Skærpe blikket, skærpe sine sanser, skærpe opmærksomheden2. stramme, gøre strengere/hårdereDet er nødvendigt at stramme loven vedr. støj3. slibe, gøre skarpere (om værktøj) -
11 ha något emot
uregelmæssigt verbum1. have noget imod, ikke kunne lideVad har du emot din svåger?
Hvorfor kan du ikke li' din svoger?
Inte ha något emot att...
Ikke sige nej til at...
-
12 fast
I adjektiv1. fast, hård (ikke blød eller flydende)2. sikker3. fast, stabil (som ikke kan flyttes/rokkes)4. bestående, permanentSærlige udtryk:Fast sammensætning (om fx verber; se sammansättning!)II adverbiumSærlige udtryk:Bli fast för någon/något
Ikke kunne sige nej tll nogen/nogt, blive helt optaget af nogen/nogetFå fast någon, få någon fast
Helt, aldelesIII konjunktion1. skønt, til trods for, selv omSkolan är bra, fast idrottsläraren är en sadist
Skolen er o.k., selv om idrætslæreren er en sadist2. menVäldigt charmig, fast kanske inte helt pålitlig!
Meget charmerende, men måske ikke helt pålidelig! -
13 ha något emot
uregelmæssigt verbum1. have noget imod, ikke kunne lideVad har du emot din svåger?
Hvorfor kan du ikke li´ din svoger?Særlige udtryk:Inte ha något emot att...
Ikke sige nej til at... -
14 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
15 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Særlige udtryk:Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøbGøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogenGøre noget ud af noget, overdrive nogetKomme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentligeTage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælpIkke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på detDet är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolleDet hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du retDet ligger i sagens natur, det er indlysendeSaken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?En given sag, noget indlysendeNoget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligtI virkeligheden, i realiteten, i saglig henseendeTill saken!
Til sagen! -
16 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
17 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
18 sinne
substantiv1. sans, evne til at kunne se, høre, føle, lugte, smage2. forstand, sjæl, psyke, humørH. er en urolig sjæl
3. sans for, talentSinne för detaljer eller sinne för väsentligheter?
Sans for detaljer eller sans for det væsentlige?
hörselsinne; känselsinne; luktsinne; smaksinne; synsinne
høresans; følesans; lugtesans; smagssans; synssans
Sætte sig noget i hovedet, få en idé
Kunne tænke klart og vide man skal gøre, være tilregnelig
-
19 sinne
substantiv1. sans, evne til at kunne se, høre, føle, lugte, smage2. forstand, sjæl, psykeH. er en urolig sjæl3. sans for, talentSinne för detaljer eller sinne för väsentligheter?
Sans for detaljer eller sans for det væsentlige?4. humørDans gör människan lätt till sinnet. Dessutom använder man hela sin kropp och gör det synkront med musiken - man blir lätt både i sinnet och i kroppen!
Dans gør mennesket letstemt. Desuden bruger man hele kroppen og gør det synkront med musikken - man bliver let både i sindet og i kroppen!Sammensatte udtryk:hörselsinne; känselsinne; luktsinne; smaksinne; synsinne
høresans; følesans; lugtesans; smagssans; synssansSærlige udtryk:Sætte sig noget i hovedet, få en idéVære ved sine fulde fem, kunne tænke klart og vide man skal gøre, være tilregneligGlad (dyster m.m.) till sinnes
Glad (dyster m.m.) -
20 tyst
adjektiv1. tavs, stille, fåmælt (mest om personer)2. lydløs, sagte, stille (fx om omgivelser, tidsperioder)Få nogen/noget til at være stille
Det talas tyst om något, det talar vi tyst om
Det går man stille med, det snakker man (vi) ikke om, man (vi) lader som ingenting
I det skjulte, uden at fortælle det til nogen
Tyst i klassen!
Stille!
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Go — er et orientalsk brætspil for to personer. Spillet er Østens svar på skak, og er meget strategisk orienteret. I det gamle Japan betragtedes spillet som en naturlig del af en krigeruddannelse. Selv i vore dages Kina, Taiwan og lignende lande menes … Danske encyklopædi
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
§ 46. Opremsningskomma mv. — (1) GENERELT Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og… … Dansk ordbog
